Forret med hvide asparges

Imponer dine gæster med denne nemme og velsmagende forret. Hotel Koldingfjords kokke elsker asparges. De er velsmagende, sunde, billige og nemme at arbejde med.

Opskriften er til fire personer. 

ingredienser

8 stk. hvide asparges
200 g Rømørejer (fås ved fiskehandleren)
100 g smør
1 skalotteløg
1 dl cremefraiche 38%
1 økologisk citron
1 bakke karse
1 sprøjtepose 
Salt & peber

Fremgangsmåde

Skræl dine asparges, knæk dem ved bunden og læg dem til side.

Tip: Skrællerne kan gemmes til en aspargessuppe.

Cremefraiche, finthakket skalotteløg, citronskal, saft fra ½ citron, salt og peber, piskes sammen og puttes i en sprøjtepose. Læg det herefter på køl.

Smag rejerne til med citronsaft, salt og peber.

Damp de hvide asparges i vand med smør og salt i cirka 3 minutter, til de er al dente. Køl det herefter ned ved stuetemperatur i 10 minutter.

Anret de hvide asparges i bunden, sprøjt små dutter af cremefraiche dressingen ovenpå de hvide asparges, dernæst toppes aspargenes med Rømørejer og karse.

Velbekomme!